Årets første Listed-opgør i Skandinavien finder allerede sted på Jägersros premieredag den 21. april. Det 1600 meter lange ITM Spring Mile (L), med 270.000 svenske kronor i samlet præmiesum, har fået ni forhåndstilmeldinger fra de tre skandinaviske lande.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/05/i-bs9wzRw-4K-scaled.jpg)
Listen toppes suverænt af Cathrine Erichsen-trænede Duca Di Como (Clodovil), som indleder sin 9-årssæson med et handicap på 97 og med mindre end 40.000 svenske kronors afstand til at runde 7.000.000 i denne valuta.
Duca Di Como står seks kilo højere end Francisco Castro-trænede Pusjkin (Muhaarar) og Patrick Wahls potentielle Stockholm-gæst Falkor (Barocci), samt syv kilo højere end Lennart J:r Reuterskiölds forsvarende Spring Mile (L)-vinder Plantstepsdream (Planteur).
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/04/IMG_1638.jpeg)
På 88 findes både Bent Olsen-trænede Pjerrot (Hard Spun), Fredrik Reuterskiöld-trænede Steinar (Union Rags) og Jan-Erik Neuroth-trænede Mystery Night (Night Of Thunder).
Mystery Night er den eneste forhåndsanmeldte hoppe i Pramms-optakten, og Neuroth har ligeledes Downtown Leo (Speightstown) og Indy Humor (Distorted Humor) stående på listen. Førstnævnte på 87 og sidstnævnte på 83.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/07/i-HNK9GmG-X4.jpg)
Jägersros premieresøndag byder foruden ITM Spring Mile (L) bl.a. på Goffs Skånska Trängregementets Minneslöpning over 1200 meter, hvor en række af Skandinaviens hurtigste dirt-sprintere er anmeldt.
Der starterklæres på mandag den 15. april før kl. 9:30.