fbpx

Syv mænd og syv kvinder mødes i International Jockey Challenge

I skrivende stund er vi blot et par timer fra starten på fredagens løbsdag på King Abdulaziz Racecourse, hvor hovedfokus er på The International Jockey Challenge. 14 jockeys – syv mænd og syv kvinder – dyster mod hinanden over fire opgør. Og blandt kvinderne er der flere gengangere fra Bro Parks verdensmesterskaber.


Deltagerlisten ser således ud:

  • Alysha Collet
  • Lisa Allpress
  • Katie Davis
  • Maryline Eon
  • Saffie Osborne
  • Rachel Venniker
  • Victoria Mota
  • Adel Alfouraidi
  • Camillo Ospina
  • Damien Oliver
  • Luis Saez
  • Maxime Guyon
  • Ryan Moore
  • Ryusei Sakai

Ryan Moore efter sejren i Hong Kong Vase (Gr.1). Foto: Hong Kong Jockey Club.
Ryan Moore. Foto: Hong Kong Jockey Club.

Set med europæiske briller er Ryan Moore og Maxime Guyon de helt store stjerner i dag.

Men de australske journalister har særligt fokus på legendariske Damien Oliver, mens amerikanerne holder med Luis Saez og japanerne med Ryusei Sakai.

Og så krydser kloden naturligvis fingre for sejr til én af de syv kvindelige ryttere.

Benny Andersson delar ut priset till Maryline Eon efter totalsegern i Lady Jockeys' World Championship. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Franske Maryline Eon fik overrakt trofæet af Benny Andersson efter sejren i Lady Jockeys’ World Championship på Bro Park i 2016. Stryger hun helt til tops i Riyadh i dag?. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Saffie Osborne skrev for en uge siden historie i Dubai, da hun blev den første kvindelige jockey til at vinde løb på Meydan, og hvis navnet Maryline Eon virker velkendt, er det sikkert fordi hun vandt Lady Jockeys’ World Championship på Bro Park i 2017.

Også brasilianske Victoria Mota har besøgt Bro Park – i selv samme jockeyturnering året senere, hvor hun bl.a. vandt med Dina Danekildes Rue d’Argent.

Victoria Mota.
Brasilianske Victoria Mota.

Løbene fra King Abulaziz Racetrack starter kl. 14 dansk tid og kan følges direkte via Live Stream:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top