fbpx

“Et løb om 20 millioner dollars – min mor går amok!”

Amerikanske White Abarrio er både mentalt og formmæssigt det samme sted, som da han i november vandt Breeders’ Cup Classic. Det mener hingstens træner, Rick Dutrow, forud for lørdagens Saudi Cup om 20 millioner dollars.


White Abarrio og Emily Ellingwood under onsdagens morgentræning på King Abdulaziz Racecourse. Foto/Copyright: Jockey Club of Saudi Arabia / Ali Al-Abdullah.

Efter Breeders‘ Cup Classic (Gr.1) købte HRH Prince Faisal bin Khaled bin Abdulaziz sig ind i White Abarrio, hvilket betyder, at han i lørdagens 1800 meter lange hovedbegivenhed i Riyadh starter i Red Stables’ væddeløbsfarver.

Ved onsdagens lodtrækning om startsporene i Saudi Cup (Gr.1), trak White Abarrio startspor ét, mens Pegasus World Cup (G1)-vinderen National Treasure (Quality Road) trak spor syv.

I Breeders’ Cup Classic på Santa Anita besejrede White Abarrio og Irad Ortiz Jr. den japanske superstjerne Derma Sotogake (Mind Your Biscuits), som han møder igen på lørdag, og i starten forinden havde han vundet Whitney Stakes (G1) på Saratoga.

Herunder kan du lade op til lørdagens Saudi Cup (Gr.1) med historien om White Abarrio, et tilbageblik på hingstens triumf i Breeders‘ Cup Classic (Gr.1) og følelsesladede interviews med både Rick Dutrow og Race Day-sønnens træningspartner Emily Ellingwood:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top