fbpx

Slava Ukraini starter fra spor 1 på lørdag

Det inderste startspor var måske ikke præcis hvad Niels Petersen og resten af kredsen bag Slava Ukraini havde håbet på: “Men det kommer til at gå stærkt hjemmefra, og vi skal nok løse det”, siger træneren onsdag morgen, hvor den danskopdrættede hingst for første gang cantrede rundt på græsset.


Niels Petersen spejder ud over King Abdulaziz Racecourse. Foto: GalopSport.

Slava Ukraini galopperede i et friskt tempo med ørerne fremme hele vejen, og som Petersen udtalte i sit interview i går morges, så har forberedelserne været optimale, og hvis man ønskede at lave noget om nu, ville det alligevel være for sent.

Den første femtedel af Moohaajim-sønnens ejerkreds var på plads på King Abdulaziz Racecourse denne morgen.

Foto: GalopSport.

Morten Buskop og sønnen Christian overværede græsgaloppen efter få timers søvn, og senere i dag tager både Carsten Zink, Klaus Schmidt og Jakob Dalhoff af sted mod Riyadh.

Slava Ukraini starter som nummer 11 i lørdagens Saudi International Handicap over 2100 meter græs, og det bliver altså fra startspor ét ud af 14.


Herunder ser du videoen fra Slava Ukrainis første tur rundt på græsset onsdag morgen:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top