fbpx

Ubesejrede Ace Impact slog den ældre garde i Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1)

Årets franske Derbyvinder, Jean-Claude Rouget-trænede Ace Impact, viste sig endnu engang urørlig, da han med Christian Demoro i bøjlerne anvendte sin fænomenale speed til at besejre Westover og Onesto i 2023-udgaven af Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) på Longchamp.



Cracksman-sønnen, der først indledte sin væddeløbskarriere den 26. januar i Cagnes-sur-Mer, startede for femte gang uden at tabe.

Efter at have vundet et udskrevet 3-årsløb i april, tog han skridtet op til Listed-klasse i maj, inden han den 4. juni ganske let sejrede i Prix du Jockey Club (Gr.1) – det franske Derby.

Efter halvanden måneds løbspause var han tilbage i Deauville i august, hvor han slog til i Prix Guillaume d’Ornano (Gr.2), inden han altså fuldførte sin komplette sæson med søndagens Arc-sejr for Gousserie Racing & Exuries Serge Stempniak.

Japans Through Seven Seas (Dream Journey) blev fjerde foran Aidan O’Briens St. Leger-vinder Continuous (Heart’s Cry).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top