fbpx

Vejen til The Macallan Dansk Derby: Ranking og noter – 5. juli

I dag er der præcis en måned til The Macallan Dansk Derby. De seneste ugers løbsdage på de skandinaviske baner har budt på mange små justeringer, og der kræves fortsat et handicap på 79 for at være sikret en plads blandt de 15 bedste.


King Ferdinand og Oliver Wilson ved sejren i Jyllandsløbet foran Silverflame og Lucien. Foto: Ole Hindby.

Rikke Bonde-trænede Silverflame (Binary File) blev hævet yderligere to kilo fra 78 til 80 efter søndagens andenplads i Jyllandsløbet.

Han har nu samme handicap som Wido Neuroth-trænede Master Zone (Appel Au Maitre), som i sidste uge var tredje i Bro Park Trial.

Jyllandsløbsvinderen King Ferdinand (Elusive City) er tilbage på 81, efter at han var blevet sænket et kilo efter tredjepladsen i Dansk 2000 Guineas, og han deler nu fjerdepladsen med Bud (Moohaajim) og Silver Wings (Appel Au Maitre).

Tre heste i Top-15 er blevet sænket et enkelt kilo på deres seneste præstationer. Det er Beckham (Shalaa) og One More Time (Giant Sandman) der begge er gået fra 80 til 79, samt Mowerinavinderen Bad Investment (Wilshire Boulevard), som er gået fra 80 til 78.

I Got Company. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I 78 står også Jessica Longs duo I Got Company (Fast Company) og Keep On Dancing (Moohaajim) sammen med Patrick Wahls Little Arabella (Karakontie) og Lennart J:r Reuterskiölds Spinwell (Make Believe).

De fem ovennævnte på 78 kæmper teoretisk set om de fire sidste pladser, såfremt alle i toppen starterklæres.

Øverst finder vi stadigvæk Slava Ukraini (Moohaajim), Ayani (Starspangledbanner) og Cotton Eye Joe (Appel Au Maitre). En trio, som også står anmeldt i Svenskt Derby på næste søndag den 16. juli på Jägersro.

Hér er vi helt sikre på at se Voter-triumfatoren Ayani på startlisten, mens Niels Petersen stadigvæk holder kortene tæt til kroppen hvad angår Slava Ukraini og Cotton Eye Joe.

Tell No Secrets fik 74 for sin sejr på Klampenborg i lørdags. Foto: Burt Seeger.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top