Svenske Malin Roth bød den 20. april et hoppeføl til verden efter Prix Ganay (Gr.1)-vinderen Cloth Of Stars. Føllet er ud af Zamindar-datteren Don’t Stop Me Now, som i forvejen er mor til to internationale vindere og halvsøster til Gruppe-3-placerede Gosh.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/04/Skaermbillede-2023-04-23-kl.-08.37.59.png)
Don’t Stop Me Nows to vindende afkom er den engelske 3-årsvinder Franny Nisbet (Mount Nelson) og Cheltenham-vinderen Havingagoodtime (Mount Nelson).
I Sverige har Don’t Stop Me Now fået tre tidligere afkom, heriblandt 2-årige Maggie May (Manduro), der trænes af Bettina Andersen for Falkonertjenesten.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/04/maggie-may_d2i6114.jpg)
Cloth Of Stars (Sea The Stars) står opstaldet på Haras du Logis til en bedækningstakst på 7,000 euro og havde sin første årgang på banerne i fjor. Han er bl.a. far til Birr Castle, der var vinder i Frankrig og tredje i Prix Omnium II (L) på Saint-Cloud.
I André Fabres træning vandt Cloth Of Stars bl.a. Prix Ganay (Gr.1) foran Zarak (Dubawi). Desuden var han dobbelt Gruppe-2- og tredobbelt Gruppe-3-vinder, mens det blev til anden- og tredjepladser i Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) bag Enable (Frankel) i 2017 og 2018.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/04/ClothOfStars-1st-G3PrixDesChenes-Longchamp-090915-SC-02.jpg)