fbpx

Eddie Pedrozas nevø gør karriere i Skandinavien

Eddie Pedroza, der er født i Panama men har tilbragt størstedelen af sit voksne liv som professionel topjockey i Tyskland, er kendt over hele verden. I Danmark er hans endnu ukendte 22-årige nevø, Diego, klar til at prøve kræfter med den skandinaviske jockeyelite.


Diego Pedroza.

“Diego er ansat hos Flemming Velin og har netop fået sin arbejdstilladelse på plads”, fortæller Kristine Højsager, hvis 8-årige søn Gustavo er fætter til Diego.

“Her i begyndelsen vil jeg hjælpe lidt til med kommunikationen, idet Diego aldrig tidligere har rejst udenfor Panama og derfor kun taler spansk. Sidenhen håber vi på, at han kan få sig en agent”, fortsætter hun.

Diego Pedroza, der fyldte 22 år i maj, debuterede tilbage i 2018 i Panama og vandt direkte med hoppen Angelina Jolie. I 2019 vandt han 48 løb og hentede 66 andenpladser samt 91 tredjepladser.

“Derefter satte covid-19 sit præg på karrieren, men han nåede at ride syv vindere i 44 ridt i begyndelsen af 2022 før han kom til Danmark som udlært jockey”.


Diego Pedroza i Panama.

Den unge Pedroza har allerede redet et enkelt løb på Klampenborg – den 10. juni på Flemming Poulsen-trænede Red Cheek Fox, som stod i starten men siden afsluttede godt til en fjerdeplads.

“Diego kan ride 53 kilo, og hvis man er interesseret i at vide lidt mere om ham eller booke ham til et ridt, kan jeg kontaktes på +45 27 36 52 02”, afslutter Kristine Højsager.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top