fbpx

Jockeyklubben: Svensk Galops nomineringsudvalg foreslår ny formand

I en artikel publiceret 1. juni på Jockeyklubbens hjemmeside, fortæller Benny Carlsson til redaktør Robert Okpu, at et enigt nomineringsudvalg foreslår udskiftning af Svensk Galopps nuværende bestyrelsesformand Anders Lilius til fordel for Daniel Ekberg.


Benny Carlsson ses i baggrunden under et besøg på Blommeröd i 2019. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Benny Carlsson har plads i Svensk Galopps nomineringsudvalg sammen med Louis De Geer, Lars Gradin og Caroline Muller Roussel.

Ifølge artiklen har Jacqueline Henriksson på forhånd forladt bestyrelsen i protest imod den siddende bestyrelses arbejde, mens Jan Ohlsson ikke ønsker at stille op til omvalg.

Til Jockeyklubben siger Benny Carlsson blandt andet: “Alle cifre i vores sport peger nedad. Hesteejere, spillere, sponsorer og publikum er jo dem der sender penge ind i sporten. Man kan ikke nonchalere disse personer, behandle dem nedladende eller som om de er ansatte. Hvis ikke man lytter til disse personer, og kan holde dem interesserede og motiverede, så går galopsporten ganske sikkert mod en dyster tilværelse”.

Svensk Galopps generalforsamling finder sted den 12. juni.

Hele interviewet med Benny Carlsson og præsentationen af nomineringsudvalgets nye kandidater kan læses hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top