fbpx

Føltid: Go Go Gadget-døtre ud af Flawless Beauty og Oaks-vinderen Iron Lady

Flawless Beauty, der vandt fem gange træning hos Flemming Poulsen, og Iron Lady, der triumferede i Dansk Oaks for Bent Olsen, er nedkommet med deres første føl hos Jane Grove og Kelvin Belcourt. “To hopper, begge efter Go Go Gadget”, fortæller Jane til GalopSport.


Flawless Beauty (Academy Award) med sit hoppeføl fra 1. april efter Go Go Gadget (Areion). Foto: Jane Grove.

Flawless Beauty er blevet mor for første gang i en sen alder af 13 år. “Jeg overtog hende fra Jakob Altenborg så Iron Lady kunne få selskab, og så blev begge hopper sendt til Go Go Gadget og kom i fol ved første spring”, fortsætter Jane Grove.


Flawless Beauty vinder på Klampenborg under Rafael Schistl. Foto: Burt Seeger.

Academy Award-datteren Flawless Beauty vandt samtlige sine fem løb på Klampenborgs græs på distancer mellem 1200 og 1600 meter, og hun har samtidig sin afstamning i orden som helsøster til Mowerina- og Listed-vinderen Sydney, samt halvsøster til den tredobbelte vinder High Heeled Honey (Special Quest) og den dobbelte Fyensløbsvinder Gentleman Jack (Final Appearance).



7-årige Iron Lady (Royal Experiment) vandt tre gange i 23 starter, og karrierens højdepunkt kom da hun i september 2018 triumferede i Dansk Oaks på Klampenborg – se løbet i videoen herover.

At Iron Ladys blod videreføres i den danske avl desuden ganske fornemt, idet hun nedstammer fra én af tidernes bedste hopper i skandinavisk træning – den tidligere Wido Neuroth-trænede Petorius-datter Kill The Crab.


Oaks-vinderen Iron Lady (Royal Experiment) med sit hoppeføl efter Go Go Gadget. Foto: Jane Grove.

Kill The Crab vandt tre gange i Irland som 2-årig før hun kom til Norge og indledte med at vinde både Norsk 1000 Guineas og Norsk 2000 Guineas.

Derefter blev hun forsøgt i det store tyske Gruppe-2-opgør Berlin-Brandenburg Trophy i Hoppegarten, hvor hun efter et mesterligt ridt af en ganske ung Mark Larsen slog den tyske 2000 Guineas-vinder og senere avlshingst Royal Abjar med Walter Swinburn på ryggen.

Tilbage i Norge vandt Kill The Crab også Pilot Fineliner Cup, inden hun blev besejret med kort hoved i Norsk Derby af den tyske gæst Artan med Janos Tandari i sadlen.

Som 4-årig besejrede Kill The Crab de bedste skandinaviske hingste – inklusiv navne som Philidor, Loch Bering, Dulford Lad, Regal Parade, Village Storm, Blue Chief, Coneybury og Inchrory – i Marit Sveaas Minneløp og Stockholm Cup International.


Final Care og Kim Andersen ved sejren i Svenskt Derby 2001. Foto: Stefan Olsson.

Kill The Crab er storesøster til Iron Ladys mor Folita (Lomitas), og det er samme er den svenske Derbyvinder og norske Oaks-vinder fra 2001, Final Care (Caerleon). Det bliver en flot katalogside.

“Både Flawless Beauty og Iron Lady skal tilbage til Stutteri Thorskovgaard for at besøge Go Go Gadget i år”, afslutter Jane Grove.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top