fbpx

325.000 fulgte første afsnit af “Højt til hest”

TV2’s nye programserie “Højt til hest” fik en flot start, da premieren gik henover skærmen kl. 20:55 den 21. februar. Ifølge Nielsen, der varetager de offentlige danske seertalsmålinger, så 325.000 nemlig med da de danske stuer fik det hidtil største indblik i galopsporten i nyere tid.


Nicolaj Stott og Oliver Wilson er to af de bærende navne i TV2s dokumentarserie “Højt til hest”. Foto/Copyright: Sine Skibsholt / TV2.

“Højt til hest” fik premiere lige efter den i øjeblikket mest populære danske tv-serie, “Badehotellet”, der toppede listen i uge 8 med 1.117.000 seere.

Af andre populære programmer havde “X Factor” til sammenligning 564.000 seere og “Klipfiskerne” 342.000.

Antallet af seere bragte “Højt til hest” ind på en delt 13. plads på Nielsens officielle liste.


Lea Olsen og Karin Salling har også hver deres hovedrolle i dokumentaren. Foto/Copyright: Kåre Kiib / TV2.

Hvor mange der blev fanget af livet med galopsportens som omdrejningspunkt og den dagligdag der portrætteres blandt aktive som Lea og Bent Olsen, Rikke Bonde og Nicolaj Stott, samt Karin Salling og Oliver Wilson, får vi et indblik i når seertallene offentliggøres for afsnit to, som blev sendt i går aftes.

Dokumentarserien består af i alt fem afsnit, og det er allerede nu muligt at streame afsnit tre med et abonnement på TV2 Play.


Oliver Wilson sveder i saunaen – TV2 giver et unikt indblik i galopsportens verden. Foto/Copyright: Sine Skibsholt / TV2.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top