Går alt som planlagt, kan Hestesportens Galla igen afholdes som et fysisk arrangement i 2022, og scenen er sat den 12. februar på Hermans Tivoli Friheden i Aarhus.
“Gallaen afholdes efter de gældende restriktioner med eftermiddagsarrangement kl. 13 og aftenarrangement fra kl. 17”, fortæller primus motor Lone Kristensen.
Gallabilletterne koster 525 kroner plus ordregebyr og omfatter en tre-retters menu. Billetterne skal bestilles via Ticketmaster.
“Vi løfter sløret for de nominerede i dag, fredag, og det kommer til at ske løbende i Fast Track-udsendelsen fra Jydsk Væddeløbsbane i selskab med Nicole Marsing”, afslutter Lone Kristensen.