fbpx

Aramus følger med Halfsong til Dubai

Karl Peter Andersen-trænede Halfsong bliver ikke den eneste skandinaviske hest der i januar tager rejsen til Dubai for at deltage i løbsserien ‘Dubai International Racing Carnival’.


Også sprinterkongen Aramus skal sammen med sin træner Francisco Castro på besøg i mellemøsten og det bliver naturligvis med henblik på de helt korte løb.

I øvrigt blev Francisco Castro frikendt for brug af ulovlige midler i forbindelse med Aramus’ diskvalifikation fra Zawawi Baltic Cup (L) på den svenske Derbydag.

Efter løbet viste en dopingtest taget på Aramus spor af det forbudte stof flunixin, hvilket naturligvis førte til diskvalifikation af hesten.

Igennem det sidste halve år har sagen kørt videre mod Castro, der blev sigtet for at bruge ulovlige præparater. Den chilenske træner hævdede selv, at der var tale om sabotage. D

enne tese er siden blevet bekræftet af Ansvarsnævnet, som fandt spor af flunixinpulver i vindueskarmen i Aramus’ boks suppleret af fodspor under boksvinduet.

Den endelige kendelse blev, at Aramus og Stall Castro har været udsat for sabotage, hvilket frikender Castro for brugen af ulovlige præparater – sejren i Zawawi Baltic Cup (L) får teamet dog ikke tilbage, idet hesten var til start med et forbudt middel i kroppen.

“Det føles naturligvis skønt at få sagen ud af verden, og nu kan vi se frem til at rejse til Dubai den 11. januar”, udtaler Francisco Castro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top