Nils Petter Gill fik lørdag aften 135,000 euro for sin engelskopdrættede hingståring ud af den tidligere norske Derbyvinder Negra Del Oro (Danehill Dancer).
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2021/08/63.jpg)
Åringen, der tilhører første årgang efter July Cup (Gr.1)-vinderen Harry Angel (Dark Angel), blev købt af Marco Bozzi Bloodstock og går i træning i Frankrig.
“Marco Bozzi købte ham på vegne af den italienske træner Gianluca Bietolini i Chantilly, og det var med Richard Hannon som underbidder”, fortæller Nils Petter Gill fra Deauville, hvor August Yearling Sale fortsætter søndag aften.
Akkurat inden Harry Angel-sønnen gik i ringen som nummer 63, havde Godolphin køb lot 62 for dét der blev førstedagens højeste pris.
Godolphin købte en Kingman-halvsøster til dette års Superlative Stakes (Gr.2)-vinder Native Trail (Oasis Dream) for 950,000 euro.
Hoppen er nært relateret til Coventry Stakes (Gr.2)-vinderen Calyx (Kingman), som nu er avlshingst på Coolmore.
Relateret artikel: Skandinaviske ejere sælger på internationale auktioner