fbpx

Petersen langt i front efter Derbydagen

Niels Petersens to afdelinger i Norge og Danmark løb med henholdsvis 755.000 og 515.000 danske præmiekroner på Derbydagen, og samlet set er træneren nu nummer ét med et forspring på over 700.000 kroner i Klampenborgs iKeyVet Trænerchampionat 2021.


Niels Petersen blev historisk med syv sejre på stribe på den danske Derbydag – kronet med Iron Butterflys triumf i The Macallan Dansk Derby. Foto: Burt Seeger.

Rikke Rohbach Bonde opnåede den bedste dagsindtjening blandt de øvrige trænere med 275.400 kroner, efterfulgt af Søren Jensen med 199.250 kroner, mens Bent Olsen totalt fik 157.850 kroner ind på præmiekontoen.

Bettina Andersen fulgte efter med 85.600 kroner, hvilket var 500 kroner mere end Nina Lensvik, og så fulgte Lea Olsen med 51.000, Jessica Long med 44.500 og Brian Wilson med 33.750 kroner.

Niels Petersen har tidligere prøvet at være langt foran Bent Olsen i kampen om Klampenborgs trænerchampionat, for så alligevel at blive indhentet på målstregen.


Stillingen i iKeyVet Trænerchampionat på Klampenborg Galopbane ser således ud efter Derbydagen blandt alle der har tjent over 400.000 kroner:

  1. Niels Petersen: 1.771.580 DKK
  2. Bent Olsen: 1.050.100 DKK
  3. Brian Wilson: 726.490 DKK
  4. Bettina Andersen: 587.770 DKK
  5. Nina Lensvik: 587.461 DKK
  6. Søren Jensen: 486.600 DKK
  7. Rikke Rohbach Bonde: 414.760 DKK
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top