96 åringer – heraf næsten en tredjedel fra Sverige – er blevet tilmeldt årets udgave af Scandinavian Open Yearling Sale, som finder sted på York Stutteri den 17. september.
“Jeg er meget tilfreds med de mange anmeldelser, specielt når man tager den lille danske årgang i betragtning”, siger Dansk Galops direktør Peter Knudsen og fortsætter:
“Der blev født rekordlave 95 føl i Danmark i 2020, så opbakningen fra de svenske sælgere er en stor glæde for os”.
Syv af de 96 anmeldte åringer er importeret som føl fra England og Irland.
Anmeldelserne til Scandinavian Open Yearling Sale kan ses ved at klikke på “Entries by consignors” på Dansk Galops dedikerede auktionsside www.yearlingsale.dk.