Caroline Malmborg-trænede Snowfoot, der bl.a. opretholder engagement i The Macallan Dansk Derby, fortsatte med at vinde i sit livs anden start på Bro Park.
Footstepsinthesand-sønnen var denne gang ude over 1400 meter i Novislöpning og besejrede konkurrenterne Wildfire (Zaahid) og Falkor (Barocci), som begge havde vundet i deres seneste start.
Snowfoot trænes af Caroline Malmborg og ejes af Stall Yeti.
Han er opdrættet af Helena og Tor Harry Sigfridsson og er en moderlivsimport ud af Excellent Art-datteren Arley Hall.
Søndagens anden 3-årsvinder på Bro Park var Patrick Wahl-trænede Russell (Swipe), der i sit livs fjerde start fik aflagt maidentitlen med halvanden længdes afstand til Annika Sjökvists Bearded Lady (Verde Mar).
Bro Parks vinterserie er nu afsluttet, og banen holder pause frem til april, hvilket betyder at der ikke rides løb i Skandinavien i løbet af marts.
Annika Sjökvist er kommet bedst fra start i trænerchampionatet med otte vindere ud af 23 startende og samlede præmier for 374.488 svenske kronor.
Patrick Wahl og Caroline Malmborg er de to nærmeste forfølgere.
Blandt rytterne er Ulrika Holmquist nummer ét med syv sejrsridt i 24 starter, hvilket er to mere end Cornelia Hartsmar og Alina Öhgren.