fbpx

Tandari Classic: Carlitos suverænt på toppen

Efter sejren med Whispering Ocean i søndagens Derby på Øvrevoll, har Carlos Lopez sat en tyk streg under sin dominans i jockeyturneringen Tandari Classic.


“Det skal vel kun kunne lade sig gøre for Per-Anders Gråberg at vinde, såfremt han tager samtlige de resterende fem klassiske løb, uden at Carlos får et point”, siger Larissa Tandari, som varetager pointstillingen.

Carlos Lopez efter sejren i Svenskt Derby med Bullof Wall Street. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Carlos Lopez har nu vundet både Svenskt Derby med Bullof Wall Street og Norsk Derby med Whispering Ocean.

Desuden slog han til i både Norsk 1000 Guineas og Svenskt 1000 Guineas med Silent Night, mens det er blevet til andenpladser i Jockeyklubbens 2000 Guineas og i Dansk Derby med Careless Whisper.

Stillingen i Tandari Classic efter Norsk Derby kan ses herunder.

De fem resterende klassiske opgør i Skandinavien er Dansk Oaks, Norsk Oaks samt Svenskt, Norsk og Dansk St. Leger.

Pointene fordeles med 10 – 6 – 4 – 2 – 1 til de fem første gennem mål i de klassiske løb – med dobbelt pointgivning i Svenskt, Dansk og Norsk Derby.

Læs mere om Janos Tandaris liv og karriere hér.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top