fbpx

Palazzi mod Speedman i Trial Trip?

To af Danmarks bedste 3-årige heste, Kaj Sørensens Speedman og Marc Stotts Palazzi, kan tørne sammen på deres fælles hjemmebane næste søndag i Aarhus.


Palazzi og Oliver Wilson ved sejren i Højgaard Hestehospital Vinterfavoritternes Ærespæmie. Foto: Burt Seeger.

Palazzi (Center Divider) og Speedman (Go Go Gadget) er begge meldt i Trial Trip over 2000 meter – en forprøve til Jyllandsløbet.

Fem øvrige kandidater er forhåndsanmeldt i form af Upper East Side (Go Go Gadget), Emilie (Center Divider), Wonder Why (Juniper Tree), Massé (Mutajally) og Honour Code (Center Divider).

Der eksisterer også en mulighed for, at hverken sidste års Produce Stakes- eller Vinterfavorit-vinder dukker op i Trial Trip.

Speedman startede så sent som i søndags på Øvrevoll, og Marc Stott har også meldt Palazzi i et vinderløb over 2200 meter på Klampenborgs Scandinavian Open-dag.

Søndag den 31. maj i Aarhus byder foruden Trial Trip på seks øvrige opgør med en række yderst velanmeldte handicaps.

Til gengæld er der blot meldt fire navne i Petit Prix Trial over 1550 meter: Stoneeye’s Kitten (Kitten’s Joy), Schumli (Swiss Spirit), Prins Valiant (Lope De Vega) og Aperol Spritz (Dandy Man).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top