17 hesteejere betalte 6. april 3.000 kroner for tilmeldingen til 2020-udgaven af Scandinavian Open Championship. Danmarks eneste Gruppe-3-opgør rides den 30. maj og byder på en kvart million danske kroner til vinderen.
To internationale trænere har anmeldt deres heste. Ed Dunlop har meldt Amazing Red og Karl Burke står bag Kelly’s Dino.
De øvrige træneres anmeldelser fordeler sig således:
Bent Olsen: Alberone, Learn By Heart, Red Cactus og Sankt Peder
Flemming Velin: Christmas og Giuseppe Piazzi
Jessica Long: Freestyler
Bolette Rosenlund: Ginmann
Lennart J:r Reuterskiöld: Gold Tyranny
Søren Jensen: Good Fella og Steinway
Cathrine Erichsen: Master Bloom
Wido Neuroth: Pas De Secrets
Niels Petersen: Privilegiado
Nina Lensvik: Suspicious Mind
Næste indsats til Scandinavian Open Championship (Gr.3) forfalder allerede 20. april og lyder på 3.700 DKK.
Der er også blevet anmeldt til Copenhagen Golden Mile, der rides samme dag som SOC og i år er hævet til en præmiesum på 300.000 DKK.