fbpx

Gustav Klimt-datter ud af Montjeu-hoppe på Fyn

Den fynske opdrætter Lars Chr. Nielsen har budt to føl velkommen til verden i år. Senest et hoppeføl efter Coolmores Superlative Stakes-vinder Gustav Klimt (Galileo).


Stranded (Montjeu) med sit hoppeføl efter Gustav Klimt (Galileo). Foto: Lars Chr. Nielsen.

“Hun kom til verden den 1. april”, fortæller Lars Chr. Nielsen, der købte føllets mor, Stranded, på Goffs November Breeding Stock Sale i fjor”.

Stranded er en ustartet datter af Coolmores Derby-, King George- og Arc-vinder Montjeu (Sadler’s Wells), og i avlen er hun i forvejen mor til Listed-placerede Westadora (Le Havre).



Gustav Klimt vandt som 2-årig Superlative Stakes (Gr.2), og som 3-årig var han anden i St James’s Palace Stakes (Gr.1) og tredje i Irish 2000 Guineas (Gr.1).

Gustav Klimt gik i stutteriet på Coolmore i fjor, og Lars Chr. Nielsens hoppeføl tilhører dermed hingstens første årgang.

Rayna og Nicolaj Stott vinder Mingun Sceptre Stakes 2012. Foto: Burt Seeger.
Rayna og Nicolaj Stott ved sejren i Sceptre Stakes 2012. Foto: Burt Seeger.

“To dage før Stranded nedkom med sit hoppeføl, folede Rayna en hingst efter Moohaajim“, tilføjer Lars Chr. Nielsen, som selv har opdrættet den Sceptre Stakes-vindende Songline-datter på sit fynske stutteri.

Rayna var trænet af Tina Mortensen og opnåede som bedst et handicap på 83. Hun startede blot 16 gange i karrieren og vandt fem gange.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top