fbpx

Paris Pearl og Willa til tops i HM Dronningens Ærespræmie

Forud for 2019-udgaven af HM Dronningens Ærespræmie var Flemming Poulsen-trænede Paris Pearl sejrsløs i 11 starter. Under norske Willa Schou blev maidentitlen aflagt på et velvalgt tidspunkt, og det blev samtidig Poulsens første vinder i denne sæson.


Paris Pearl holder sig foran stærkt angribende French Warrior. Foto: Burt Seeger.

Center Divider-datteren måtte kæmpe heroisk til stregen for at holde et sent angreb fra Lea Olsen og French Warrior fra livet, og målstregen kom i tide for den 3-årige fukse hoppe, der senest var syvende gennem mål i Dansk Oaks – 18 længder bag vindende Silverstone.

Willa Synøve Schou med Paris Pearl efter sejren i HM Dronningens Æresprmæie. Foto: Burt Seeger.

På tredjepladsen fulgte Frost/Louise Pettersson foran Lima/Mikkel Johansen og Althon/Jessica Wadst.

Førstepræmien var 20.000 kroner værd for kredsen bag Paris Pearl. Den største oplevelse blev dog tildelt Willa Schou, der personligt fik overrakt sin ærespræmie af Hendes Majestæt Dronningen.

Hendes Majestæt Dronningen hoverrækker ærespræmie til Willa Synøve Schou. Foto: Burt Seeger.

Mathilde sejrede i sit første ridt

Mink’s Chanel vandt i den silende regn under den debuterende lærling Mathilde Lund Johansen. Foto: Burt Seeger.

Og nu vi er ved store oplevelser: Lærling Mathilde Lund Johansen, der igennem flere år har arbejdet for Søren Jensen på Enghavelyst, fik sit første ridt nogensinde i bøjlerne på Pia Larsen Jensen-trænede Mink’s Chanel i Sten Bergstrøm Couture Handicap over 1600 meter.

Ridtet blev forvaltet til sejr efter hård kamp mod Stellar Jet og Gypsy Cat.

Mink’s Chanel med lærling Mathilde Lund Johansen på ryggen og Pia Larsen Jensen ved siden. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top