Ian Archer-trænede Medicean Melody førte fra start til mål under Nicolaj Stott i søndagens bedst betalte opgør på Jydsk Væddeløbsbane.
Den 7-årige mørkebrune hoppe tog således sæsonens anden sejr i Aarhus og tjente 22.500 kroner. Andenpladsen gik til Jan Olsens Lotus Cafe før Lemon, Sir Danzbo og Snatty Dancer.