fbpx

“Jeg kommer med tre i Dansk Derby – men ikke med Wings Of Love”

Sveriges championtræner Lennart J:r Reuterskiöld kommer med 20 procent af startfeltet til Dansk Derby, men ikke Mingun-datteren Wings Of Love, som ellers stod næstøverst på kandidatlisten.


Wings Of Love/Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Wings Of Love/Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Hun har et tæt program foran sig, og ind i mellem må man fravælge store opgaver”, fortæller J:r fredag morgen.

”Hun starter i Svenskt Oaks på søndag, og så opretholder hun også engagement i Dansk Oaks og i både svensk og norsk Breeders'”.

”Det vil være alt for hårdt for kende, hvis jeg også skal klemme en start ud af hende i Dansk Derby, og det kan meget vel være sådan, at jeg også må fravælge en af hendes øvrige planlagte opgaver”.

”Nu vil jeg se hende først i vores Oaks på søndag. Jeg tror på en god indsats, og med det rette løb skal hun være med helt fremme, for hun er en vældig god hest”, påpeger Lennart J:r Reuterskiöld.

Trænerens starthold i The Macallan Dansk Derby består dermed af Two Eyed Jack, Frasetti Cieli og Good Look.

Startlisten til Derbydagen udgives senere på fredagen – GalopSport bringer selve Derbyfeltet så hurtigt som muligt i løbet af formiddagen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top