fbpx

Dansk Derby: Ranking og noter – 1. juli

Weekenden bød på ændringer i sidste tredjedel af det potentielle Derbyfelt, hvor både Margrethe og Gibson blev sænket af handicapperen.


Søren Jensen-trænede Margrethe (Juniper Tree), der ikke havde startet siden tredjepladsen i Vinterfavoritternes Ærespræmie i fjor, fulgte ellers 2000 Guineas-vinderen Prince Charming (Lord Of England) fint til dørs i sæsondebuten og var slået med to længder på målstregen.

Prince Charming blev stående på 79, mens Margrethe blev sænket 75.

Tredjehesten Lord Of Elsinore (Lord Of Elsinor) steg to kilo fra 72 til 74, og fjerdehesten Why Not (Juniper Tree) steg et enkelt kilo fra 73 til 74.

Femtehesten Tottenham (Mingun) tog et spring fra 63 til 67, hvilket bringer ham op på plads nummer 42.

Efter søndagens vinderløb på Klampenborg er Prince Charming nummer seks, Margrethe nummer 14, Lord Of Elsinore nummer 21 og Why Not nummer 23.

Maidensejren til Bent Olsen-trænede Hongkong Ace (Lord Of England) bød på en handicapstigning fra 68 til 71, hvilket giver en nuværende placering som nummer 31.

På Bro Park sluttede 2000 Guineas-2’eren Primacor (Primatico) som nummer 14 og Jyllandsløbs-2’eren Gibson (Center Divider) som nummer ni i Bro Park Trial over 2100 meter dirt.

Primacor blev stående på 77, mens Gibson blev sænket et kilo fra 76 til 75. De to heste ligger nu henholdsvis nummer 12 og 17 på rankinglisten.


Se GalopSports opdaterede Derbyranking hér – pr. 1. juli 2019.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top