fbpx

Var indvielsen af Jydsk Væddeløbsbane den vigtigste begivenhed i 20’erne?

I denne uge til og med torsdag kan der stemmes online på “Byrådets Bedste Beslutning” i 1920’erne Aarhus. Én af disse er indvielsen af Jydsk Væddeløbsbane, som i skrivende stund fører klart i afstemningen.


Jydsk Væddeløbsbane blev indviet i 1924. Om banen skriver Aarhus Stadsarkiv:

“I 1898 blev Jydsk Væddeløbsforening oprettet, og foreningen kom til at stå for én årlig løbsdag i Aarhus. Det foregik enten på Marselisborg Mark eller Skejby Mark.

 I 1922 blev foreningen sluttet sammen med Foreningen for ædel Hesteavl, der var dannet i 1917, og den nye forening henvendte sig til Aarhus Byråd for at få en opført en egentlig væddeløbsbane i Aarhus.

Efter diskussion i byrådet om projektets økonomiske holdbarhed, skænderier om væddeløb var ”gøgl og dyrplageri” – og om byen egentlig var stor nok til at rumme både et stadion og væddeløbsbane –godkendte byrådet projektet.

Det skete dog under forudsætning af, at banen blev placeret i tilknytning til Aarhus Idrætspark, der var blevet indviet i 1920, og i skov- og naturområdet ved Marselisborg Slot.

Arealet var dengang reelt beliggende som en skråning ned mod den nye Idrætspark, så opførelsen krævede jord- og anlægsarbejder for det dengang store beløb på hele 44.000 kr., før indvielsen kunne finde sted 29. juni 1924.”


De fire konkurrenter til Jydsk Væddeløbsbane i afstemningen er “Kommunen bygger boliger (1920)”, “Aarhus Idrætspark tages i brug (1920)”, “Godsbanegården tages i brug (1923)” og “Byen får en ny hovedbanegård (1929)”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top