fbpx

Sæsonens første føl på Stald Jupiter

Det fynske opdrætterpar Nina Falck og Gert Larsen har ventet længe på årets første føl, men fredag den 12. april var ventetiden ovre da Rock Of Gibraltar-datteren Schwarzweiss nedkom med et flot hingstføl efter Appel Au Maitre.


Rock Of Gibraltar-datteren Schwarzweiss med sit hingstføl efter Appel Au Maitre. Foto: Privat.
Rock Of Gibraltar-datteren Schwarzweiss med sit hingstføl efter Appel Au Maitre. Foto: Privat.

Schwarzweiss, der blev købt på Arqanas Mixed Sale i 2015, fik sit første føl lidt senere samme år i form af Reliable Man-sønnen Eyecatcher, der var vinder over 2400 meter som 3-årig i fjor for træner Niels Petersen.

Hun er desuden mor til 2-årige Miss Potter (Juniper Tree), som skiftede ejer efter Scandinavian Open Yearling Sale.

Schwarzweiss er selv vinder som 3-årig i Frankrig og ud af Listed-placerede Silver Mitzva (Almutawakel), som igen er helsøster til den italienske 1000 Guineas (Gr.2)-vinder Silver Cup.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top