fbpx

Henrik Friis stopper som direktør for Dansk Hestevæddeløb ApS

Pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb:

Henrik Friis
Henrik Friis

Dansk Hestevæddeløbs administrerende direktør, Henrik Friis, fratræder sin stilling for at tiltræde som direktør for spilleselskabet Ecosys A/S. 

Henrik Friis fratræder med omgående virkning, men vil i en kortere overgangsperiode bistå Dansk Hestevæddeløb med en overleveringsforretning. 

I sine 5 år og 6 måneder som administrerende direktør for Dansk Hestevæddeløb har Henrik Friis været stærkt medvirkende til virkeliggørelsen af en politisk aftale omkring liberalisering af spil på heste. Han har knyttet den danske hestevæddeløbssport tættere på de øvrige nordiske lande igennem en aftale med Svensk Travsport, og ydermere har han gennemført en gennemgribende strukturændring i organisationen med det formål at gøre hestevæddeløbssporten konkurrencedygtig på et liberaliseret spillemarked. 

– Jeg kan se tilbage på nogle utroligt spændende år i Dansk Hestevæddeløb med en alsidig hverdag, dedikerede medarbejdere og mange forskelligartede opgaver. 

– Både jeg og organisationen er vokset med de udfordringer vi har været stillet overfor, og det er med stolthed, jeg nu overgiver en organisation med en professionel struktur, der er klar til at tage næste skridt mod en økonomisk bæredygtig fremtid, sammenfatter Henrik Friis. 

Dansk Hestevæddeløbs bestyrelsesformand, Keld Gregersen, berømmer udviklingen af Dansk Hestevæddeløb under Henrik Friis’ ledelse. Han forudser, at hestevæddeløbssporten også fremadrettet kan få stor gavn af den afgående direktørs kompetencer. 

– Spilleselskaberne udgør fremadrettet en hjørnesten i den danske hestevæddeløbssport, og jeg er derfor meget fortrøstningsfuld ved, at ATG i fuld overensstemmelse med Dansk Hestevæddeløb har valgt at indsætte Henrik Friis som direktør for Ecosys A/S. 

– Jeg har stor respekt for det arbejde Henrik Friis har udført for Dansk Hestevæddeløb. Han har med organisationsfremgangen sikret et stærkt fundament, vi kan videreudvikle på, så nu handler det om at fortsætte rejsen med en ny frontfigur, betoner Keld Gregersen. 

Arbejdet med at rekruttere en ny administrerende direktør til Dansk Hestevæddeløb er igangsat. 

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top