fbpx

Nyt anpartsprojekt under opstart hos Sandie Kjær

Sandie Kjær, der træner sine heste under egne forhold ved Skibby på Sjælland, introducerer nu et nyt anpartsprojekt, hvor man for 1000 kroner om måneden kan blive medejer af to væddeløbsheste.


Nicole Marsing overrækker ærespræmie til Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger.
Sandie Kjær i Klampenborgs vindercirkel med Einsteins Folly. Foto: Burt Seeger.

“Hestene udbydes i 30 andele á 1000 kroner om måneden, og det er garanteret uden meromkostninger”, fortæller Sandie, der håber, at initiativet kan skabe lyst blandt familier samt venne- og kollegakredse til at prøve kræfter med galopsporten.

Syndikatet omkring de to heste – 5-årige Brocco og 2-årige Warwick Avenue – løber fra 1. april til 31. december, hvor et eventuelt overskud deles mellem andelshaverne.

Brocco tjente tæt på 100.000 kroner i 12 starter i 2018 og var som 3-årig et af Niels Petersens store håb til Norsk Derby (L), men han kom i dagene op til løbet karrieretruende til skade og var siden igennem et langt genoptræningsforløb hos Sandie Kjær på Healthy Horse.

Appello (i midten) sluttede søndag anden bag Brocco i Göteborg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Brocco (til højre). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

2-årige Warwick Avenue er opdrættet af Scanstar Farm i Sverige og andet afkom ud af Bubbles In Paris (Nayef).

“Han har netop begyndt sin træning og viser gode takter. Han er meldt i Vinterfavoritterne på Klampenborg i år, og desuden står han i Breeders’-serien og Dansk Derby”, siger Sandie, der igennem Healthy Horse Racing stiller hestene til rådighed i sæsonen 2019 og 2020.

“Derudover gør vi hvad vi kan for, at introducere nye anpartshavere til galopsporten på bedst mulige måde. Vi vil afholde arrangementer på Klampenborg, holde grill-aftener og give alle mulighed for at følge hestene til hverdag på vores nyanlagte træningsanlæg eller når hestene aquatræner. Og så er der fri entré til Klampenborg hver gang én af hestene starter”.

Caramba og Martin Rodriguez modtages af Sandie Kjær. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sandie Kjær efter sejr med Caramba på Klampenborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Sandie Kjær startede Healthy Horse i 2001. Oprindeligt var det alene et genoptrænings- og optimeringscenter for heste, men i 2008 indledtes et samarbejde med Lone og Jens Westh omkring træning af parrets fuldblodsheste, og i 2013 fortsatte Sandie som kommerciel træner.

Hendes største sejre til dato er vundet med Sydney i Morten & Torvald Klaveness’ Minneløp (L) og Alpacco i Walter Nielsens Minneløp (L) på Øvrevoll samt i Mowerinaløb med Viktoria Dream.

For yderligere information om anpartsprojektet kan Sandie Kjær kontaktes på +45 40 81 93 12.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top