fbpx

Årets første føl på York: Halvsøster til Gemstone

Kl. 01:59 natten til søndag nedkom den tredobbelte storløbsvinder Edge Of Eternity (Academy Award) med et brunt hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Årets første foling på York Stutteri resulterede dermed i en halvsøster til Bro Park Trial-vinderen Gemstone.


Edge Of Eternity (Academy Award) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: York Stutteri.
Edge Of Eternity (Academy Award) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: York Stutteri.

Edge Of Eternity ejes af York Stutteri sammen med Chris Cordrey, og hun er også født på York Stutteri som datter af Kriteriums- og Mowerina-vinderen All Right (Always Fair), men løbskarrieren blev varetaget på Øvrevoll af træner Michael P Taylor, som bl.a. også stod bag Derby- og Marit Sveaas (Gr.3)-vinderen Theatrical Award.

I Stall Amskas farver vandt Edge Of Eternity som 2-årig både Skandinavisk Mesterskap for 2-årig på Øvrevoll og Dansk Galops Auktionsløb på Klampenborg, mens det blev til andenpladser i både Norsk Kriterium bag Elusive Time og i Breeders’ Trophy Juvenile bag Golden Memory.

Edge Of Eternity. Foto: Roger Svalsrød / hesteguiden.com
Edge Of Eternity. Foto: Roger Svalsrød / hesteguiden.com

Som 3-årig slog hun til i Breeders’ Prize Sprint og var anden bag Golden Memory i Skandinavisk Mesterskap for 3-årige.

Edge Of Eternity blev efter endt løbskarriere købt tilbage til Danmark af Chris Cordrey og familien Elsass.

Hendes første bedækning var ved Mingun (A.P. Indy), og resultatet heraf blev nu 4-årige Gemstone, der som 2-årig bl.a. var anden i Dansk Kriterium og i fjor leverede én af de mest overlegne 3-årspræstationer på hele året, da han vandt førstepræmiens 400.000 svenske kronor i Bro Park Trial.

Gemstone og Oliver Wilson tager en overlegen maidensejr sammen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Gemstone er første afkom ud af Edge Of Eternity. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Næste afkom i rækken ud af Edge Of Eternity er nu 2-årige Lady Isabell (Born To Sea), der som åring blev købt privat af Karin Salling og trænes af Marc Stott i Aarhus. I fjor fik Edge Of Eternity ligesom hér i 2019 et hoppeføl efter Juniper Tree.

Netop Juniper Tree havde sin første årgang på banerne i 2018 og han markerede sig stærkt som far til både den danske Kriteriumsvinder Valentin Apache og den svenske Kriteriumsvunder Two Eyed Jack.

Edge Of Eternity er halvsøster til Jyllandsløbsvinderen Lady Clementine (Richard Of York), som i avlen har bragt storløbsvindere på stribe i form af Sir Henry, Silvertown, Harbour Light, Beaufort Twelve og Baltic Exchange.


Gense Gemstones triumf i Bro Park Trial 2018 herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top