Hotel Fortunen, som et stenkast fra Dyrehaven og er manges foretrukne overnatningssted i forbindelse med løbene i Klampenborg, holder åbent hus på søndag mellem 14 og 17.
![Stor glæde i tre generation. Oliver Wilson på ryggen af Dream'run, mens mor Bettina Andersen og mormor Hanne Pedersen fejrer på jorden. Foto: Burt Seeger.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DREAMRUN_MGL0346.jpg)
Efter mange år som hotellets dronning, træder Hanne Pedersen et skridt tilbage og overlader førersædet til datteren Bettina Andersen.
Hanne kom i 1988 til Hotel Fortunen med flere års erfaring indenfor branchen fra blandt andet restaurant Moby Dick, som nabo til Bellevue. Hun vil fortsat være i fuld vigør på Hotel Fortunen i 2019, men i en mere tilbagetrukken rolle.
![Hotel Fortunen.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/12/IMG_0803.jpg)
”Jeg fortsætter samtidig min trænervirksomhed i Klampenborg”, fortæller Bettina Andersen. “Forskellen er bare, at arbejdsdagen bliver noget længere, og så har jeg jo Kim i en nu mere synlig funktion i trænerforretningen”.
Fortunen fik kongelig krobevilling tilbage i 1766, og hotellet i sin nuværende form blev opført i 1937.