fbpx

Tatts December: Ny Hernando-datter til Hjortebo

”Jo, du kan godt kalde det et røverløb, men lad os nu lige se”, griner Søren Hjorth Jensen. “Man skal slå til her i livet når chancen byder sig for noget ekstraordinært, og det synes jeg købet af Ribadesella var i torsdags”.


Suspicious Mind og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Suspicious Mind har ligesom jævnaldrene Appelina Hernando som morfar. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Skandinaviens regerende championstutteri slog til for bare 800 guineas, da de gennem Mikkel Olsen sikrede sig lot 2323 på sidstedagen af Tattersalls December Sale i Newmarket.

Den 12-årige avlshoppe Ribadesella er vinder af fire løb i Frankrig og hun er i forvejen mor til Listed-placerede Fils Prodigue (Shakespearean).

Hun er tilmed i fol ved Gruppe-1-vinderen Equiano med termin 20. april.

”Jeg har altid været betaget af avlshingsten Hernando, og når man så kan købe en ifolet hoppe med den som far for kun 800 guineas, så er det bare at slå til”, forklarer Søren Hjorth Jensen.

Søren Hjorths forkærlighed for Hernando har aldrig været nogen hemmelighed, og netop Kirsten Rausings afdøde Lanwades-hingst er morfar til Stutteri Hjortebos to bedste heste de senere år – Suspicious Mind og Appelina.

Begge er efter Appel Au Maitre, så det er nok heller ikke svært at gætte sig til hvilken af Hjortebos opstaldede avlshingste hoppen skal besøge i 2019.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top