fbpx

Storløbsdag aflyst

Der bliver ikke noget møde mellem Two Eyed Jack, Irish Trilogy, Valentin Apache og Amon Ra på Jägersro onsdag eftermiddag. Grundet kulden er Svensk Galopp nødsaget til at aflyse storløbsdagen, som både skulle tælle Skånelandlöpning og Manoustielöpning.


Two Eyed Jack/Jacob Johansen vinder Svenskt Kriterium foran Queen Rouge/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Two Eyed Jack/Jacob Johansen vinder Svenskt Kriterium foran Queen Rouge/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Meldingen kom lidt efter kl. 11 tirsdag formiddag i kølvandet på en baneinspektion.

“Beskyttelsen af dyrene er den vigtigste faktor i bedømmelsen af, om en bane er i løbsmæssig stand eller ej, og lige nu er banen for ujævn at konkurrere på”, erklærer Svensk Galopp. Selv om vejrudsigten lover plusgrader det næste døgn, er det ikke muligt at få bragt banen tilbage i orden.

Om løbsdagen omfattende de to store opgør for yngste årgang kan afholdes på et senere tidspunkt er endnu ikke klarlagt, men Svensk Galopp vender senere tilbage med information herom.

Årets finaledag den 9. december er fortsat på agendaen, og der skal meldes til denne som normalt.

Jägersro skulle ellers have været vært for et brag af et 2-årsløb onsdag eftermiddag, idet den aflyste lunch-omgang skulle skydes i gang med Skånelandlöpning over 1600 meter med deltagelse af de to Kriteriumsvindere Two Eyed Jack og Valentin Apache mod Auktions- og Vinterfavoriternas Pris-vinderen Irish Trilogy, samt de øvrige topnavne Amon Ra og Joker Face.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top