fbpx

Steen Juuls datter debuterer i galopsporten

Dansk travsports mangedobbelte championtræner, Steen Juul, har en datter som på sigt skal videreføre trænerforretningen, når hendes far pensioneres. Og nu er hun også blevet galoptræner.


Storm Wind/Jan-Erik Neuroth vinder Basnæsløb foran De Fem Stjerner/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Storm Wind/Jan-Erik Neuroth vinder Basnæsløb foran De Fem Stjerner/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Camilla Juul træner fra i dag Basnæsløbsvinderen Storm Wind, som kom med travhestene hjem fra storløbsdagen i Aalborg i går.

Storm Wind er udlejet til Camilla Juul og nogle andre frem til sæsonafslutningen næste år.

Den har ikke levet op til 2-årsformen – hverken for Brian Wilson, Bolette Rosenlund eller senest Keld Chr. Karlsen.

”Det har været en stor skuffelse for mig. Et fejlkøb helt enkelt”, beretter Keld Chr. Karlsen om den 4-årige væddeløber, som nu er droppet ned til 65 efter den har haft 74 som sit højeste tal. Storm Wind har heller ikke set præmierækken i år.

En af Steen Juul og datterens kunder, Morten Staal Jensen, var tidligere delejer i Storm Wind, da hesten var i træning hos Brian Wilson.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top