fbpx

Fitzsimons fortsætter oprustningen

Jägersros nyeste trænernavn, irske Paul Fitzsimons, handlede for to uger siden tre åringer under Goffs Orby Sale, og fredag var han også i markedet på Tattersalls October Yearling Sale Book 3 i Newmarket.


Sea Race/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sea Race/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Her fik Fitzsimons igennem Jeremy Brummitt for 27.000 guineas hammerslaget på lot 1722, en brun hoppe efter Excelebration og ud af Singspiel-datteren Sea Chorus.

Hvis moderens navn klinger genkendeligt, er det fordi hun i forvejen er mor til Lars Kelps Listed-vinder Seaside Song (Harbour Watch) og til Hans Adielssons 2-årige Sea Race (Charm Spirit), der tidligere på efteråret vandt Amacitalöpning på Bro Park.

Når Hans Adielsson om mindre end en måned lukker sin trænerforretning, bliver netop Sea Race én af de heste der fortsætter karrieren for Paul Fitzsimons.

Sea Chorus er selv en vindende halvsøster til den tyske Gruppe-1-vinder og førende avlshingst Soldier Hollow (In The Wings), samt til Day Walker (Dr Devious), der inden han kom til Rune Haugen i Norge havde vundet Gruppe-3-opgøret Furstenberg-Rennen i Baden-Baden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top