fbpx

Amacita til Sea Race

Hans Adielssons 2-årige Sea Race, en 70,000 euro-halvsøster til Listed-vinderen Seaside Song, indfriede de store forventninger i tirsdagens Amacitalöpning på Bro Park.


Sea Race/Carlos Lopez på vej mod en sikker sejr i Amacitalöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sea Race/Carlos Lopez på vej mod en sikker sejr i Amacitalöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Med Carlos Lopez på ryggen vandt Charm Spirit-datteren med næsten to længders afstand til Wido Neuroths Beau Nuage og yderligere trekvart længde til Niels Petersens længe førende Love Of Course. Derefter fulgte Annike Bye Hansens Lilly My/Per-Anders Gråberg og Søren Jensens Margrethe/Nicolaj Stott, som var blevet spillet til favorit i totalisatoren.

Sea Race/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sea Race/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Sea Race startede for tredje gang i livet. Efter en andenplads i debuten bag Francisco Castros ubesejrede Lambada Cup-vinder Amon Ra, fulgte Sea Race op med at aflægge maidentitlen på Bro Parks græs, og de flotte takter blev nu fulgt op med en storløbssejr til 150.000 kronor i førstepræmie.

Hans Adielsson og Bo Jacobsson Förvaltnings AB købte Sea Race på sidste års åringsauktion i Baden-Baden, og  allerede hér vidste de, at storesøsteren Seaside Song var noget særligt. Udover Seaside Song er Sea Race halvsøster til to øvrige vindere, og samtlige fire afkom ud af moderen Sea Chorus (Singspiel) er vindere.

Sea Race/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Sea Race/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Netop Sea Chorus er selv halvsøster til den firedobbelte Gruppe-1-vinder og tyske championhingst Soldier Hollow (In The Wings) og til Gruppe-3-vinderen Day Walker (Dr Devious), som efter en fremgangskarriere i Tyskland blev importeret til Norge og i Rune Haugens træning bl.a. var tredje i Stockholm Cup International (Gr.3).


Reprise: Amacitalöpning

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top