fbpx

Ny Michael Lund-stjerne hos Baffert!

Danske Michael Lund, med rødder i Skovshoved og Klampenborg, ser ud til at have en ny kommende stjerne i stalden hos Hall Of Fame-træner Bob Baffert.


Michael Lund Petersen og Bob Baffert. Foto: Jesper Knudsen.
Michael Lund Petersen og Bob Baffert. Foto: Jesper Knudsen.

Søndag fik Lunds 2-årige Union Rags-søn, State Of The Union, nemlig sin debut på Del Mars dirt track og vandt med ikke mindre end otte længder i en opvisning der skabte overskrifter i de store amerikanske væddeløbsmedier.

Michael Lund købte State Of The Union for 925,000 dollars på Fasig-Tiptons Midlantic Breeze Up Sale i maj måned.

På samme auktion købte danskeren også Mucho Macho Man-sønnen Mucho Gusto for 625,000 dollars, og han var ligeledes meldt i søndagens maiden på Del Mar, men blev slettet inden løbet.

Michael Lunds seneste stjerne var Grade-1-vinderen Mor Spirit, der bl.a. startede i Breeders’ Cup Juvenile og Kentucky Derby, men State Of The Union kan vise sig at være endnu bedre, og han er naturligvis i de rette hænder hos Santa Anitas Bob Baffert, der inden for få år har trænet to Triple Crown-vindere i form af American Pharoah og nu pensionerede Justify.

På nuværende tidspunkt ligner State Of The Union bestemt et potentielt emne til Breeders’ Cup Juvenile (Gr.1), der i år rides på Churchill Downs i begyndelsen af november. Og så drømmer Michael Lund sikkert også allerede om en ny tur til Kentucky den første lørdag i maj 2019.

167.277 tilskuere på Churchill Downs kan godt give lidt sommerfugle i maven. Foto: Jesper Knudsen.
Michael Lund på Churchill Downs forud for Mor Spirits start i Kentucky Derby (Gr.1). Foto: Jesper Knudsen.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top