fbpx

Irish Trilogy aflagde maidentitlen – kurs mod Auktionsløbet

Andy Kidney sadlede torsdag årets første 2-årsvinder, da Gregorian-sønnen Irish Trilogy aflagde maidentitlen over 1400 meter i Klampenborg.


Irish Trilogy/Oliver Wilson aflægger maidentitlen i sikker stil foran Mystic Town/Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.
Irish Trilogy/Oliver Wilson aflægger maidentitlen i sikker stil foran Mystic Town/Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

Efter et veldisponeret ridt af Carlos Lopez trak Irish Trilogy afgørende fra i opløbet og vandt med overbevisende fem længder foran Mystic Town/Oliver Wilson og yderligere tre længder før Lord Of Elsinore/Elione Chaves.

Irish Trilogy er irskopdrættet, men blev fremstillet på sidste års Scandinavian Open Yearling Sale af Knut O. Arnesen, som solgte ham til 360 North Horse Racing for 135.000 kroner.

Derfor er den skimle vallak også meldt i Dansk Galops Auktionsløb, som i år rides med en førstepræmie på 300.000 kroner.

Irish Trilogy og Carlos Lopez modtages af træner Andy Kidney og hustruen Susan. Foto: Burt Seeger.
Irish Trilogy og Carlos Lopez modtages af træner Andy Kidney og hustruen Susan. Foto: Burt Seeger.

Irish Trilogy debuterede i Goffs Futurity Stakes på Derbydagen som syvende gennem mål, 10 længder bag den overlegne vinder Sir Churchill.

Også Brian Wilson-trænede Mystic Town blev købt på Scandinavian Open Yearling Sale i fjor og kostede 160.000 kroner.

Medicean-sønnen er halvbror til 3-årige Marta, og han gik fint frem fra sin debut på Scandinavian Open-dagen, hvor han var små 10 længder bag vindende Margrethe.

2-årssejren lunede ekstra meget hos engelske Andy Kidney og hustruen Susan, som inden længe forlader Skandinavien og flytter tilbage til hjemlandet.

Det betyder samtidig, at der skal udses en ny træner for de nuværende 17 heste i 360 North Horse Racings ejerskab, heriblandt Derbyvinderen Suspicious Mind.

Andy Kidney forventes at forlade Sverige ved udgangen af september.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top