fbpx

Trippel til makkerparret fra Enghavelyst

Søren Jensen og Nicolaj Stott fik en perfekt start på Derbyweekenden og viste en form der lover godt for søndagens Derbyaspirant Reliable Carlras.


Little Lilly og Nicolaj Stott besejrer Not Today/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger.
Little Lilly og Nicolaj Stott besejrer Not Today/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger.

Makkerparreret fra Enghavelyst tog nemlig tre sejre sammen lørdag eftermiddag, anført af 3-årige Little Lilly (Kyllachy), som i et jævnt spillet 3-årsløb vandt sikkert med halvanden længde foran Not Today/Jacob Johansen og Easter Surprise/Elione Chaves.

Ingermarie Due Nielsen og Thorkild Møller Nielsen er både ejer og opdrætter af 3-årige Little Lilly. Foto: Burt Seeger.
Ingermarie Due Nielsen og Thorkild Møller Nielsen er både ejer og opdrætter af 3-årige Little Lilly. Foto: Burt Seeger.

Det var Little Lillys anden sejr i løbet af 3-årssæsonen, og hun har indtil nu vundet to gange og taget en enkelt tredjeplads i sine tre starter på hjemmebanens græs.

Hoppen er både ejet og opdrættet af Elkær Stutteri og første afkom ud af Ingermarie Due Nielsen og Thorkild Møller Nielsens tidligere topsprinter Lady Lilly, som ligeledes var i træning hos Søren Jensen.


2-årige Margrethe/Nicolaj Stott aflægger maidentitlen foran staldkammeraten Nokengang/Rafael de Oliveira og Bitcoin/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
2-årige Margrethe/Nicolaj Stott aflægger maidentitlen foran staldkammeraten Nokengang/Rafael de Oliveira og Bitcoin/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Ny vinder til Juniper Tree

Scandinavian Open-dagens 2-årsmaidenløb over 1200 meter endte også glædeligt for Søren Jensen, der både træner vindende Margrethe (Juniper Tree) og andenhesten Nokengang (Center Divider).

På tredjepladsen fulgte Bent Olsens Bitcoin (Juniper Tree) før Tine Hansens Ayo (Kahyl) og Bent Olsens anden deltager Primacor (Primatico).

Både Margrethe og Nokengang er opdrættet på Stutteri Hjortebo, og førstnævnte blev den anden 2-årsvinder efter førsteårgangshingsten Juniper Tree (Galileo), som efter en noget broget modtagelse på sidste års Scandinavian Open Yearling Sale har svaret stærkt igen med sine afkoms resultater på banen.

Margrethe efter debuttriumfen på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.
Margrethe efter debuttriumfen på Klampenborg. Ved siden ses træner Søren Jensen og ejer Jakob Dalhoff. Foto: Burt Seeger.

Margrethe ejes af Lokalebasen.dk A/S, som er et nyt navn på hesteejersiden hos Søren Jensen.

Bag pseudonymet står Jakob Dalhoff, som er kommet til løb på Klampenborg igennem mange år, men aldrig tidligere har været ejer af en galophest.

“Navnet Margrethe kommer af, at min mor gik bort sidste år, og at jeg gerne ville ære hendes minde ved at opkalde min hest efter hende”, sagde den lykkelige ejer efter maidensejren, hvorefter han løftede sløret for, at Margrethes næste start kan blive i Produce Stakes den 23. august.


Seatown sikrer tredje dagssejr til Nicolaj Stott og Søren Jensen. Foto: Burt Seeger.
Seatown sikrer tredje dagssejr til Nicolaj Stott og Søren Jensen. Foto: Burt Seeger.

Seatown for første gang i år

Tredje dagssejr til Søren Jensen og Nicolaj Stott blev vundet med Stald Seasides 4-årige Seatown, der i sit fjerde forsøg fik taget årets første sejr i Café Øresund Handicap over 1600 meter.

Born To Sea-sønnen lå et godt stykke tilbage undervejs i opgøret, men fandt god vej mellem heste op mod målstregen og slog til sidst Marc Stott-trænede King’s Son/Oliver Wilson med en halv længde.

Seatown modtages af Stald Seaside, som både er ejer og opdrætter. Foto: Burt Seeger.
Seatown modtages af Stald Seaside, som både er ejer og opdrætter. Foto: Burt Seeger.

Siden fulgte Cabanac/Elione Chaves på tredjepladsen før Street Boss/Jacob Johansen og Heman Cross/Maikel Narvaez.


Resten af Scandinavian Open-dagen i fotos:

Mikkel Johansen rider sin første vinder på ryggen af Tine Hansen-trænede Very Special. Foto: Burt Seeger.
Mikkel Johansen rider sin første vinder på ryggen af Tine Hansen-trænede Very Special. Foto: Burt Seeger.

Mikkel Johansen og Very Special. Foto: Burt Seeger.
Mikkel Johansen og Very Special. Foto: Burt Seeger.

Valde/Elione Chaves vinder foran My Nephew/Rafael de Oliveira. Foto: Burt Seeger.
Valde/Elione Chaves vinder foran My Nephew/Rafael de Oliveira. Foto: Burt Seeger.

Glæde foran vindercirklen efter Valdes første sejr i 2018. Foto: Burt Seeger.
Glæde foran vindercirklen efter Valdes første sejr i 2018. Foto: Burt Seeger.

Seatown sikrer tredje dagssejr til Nicolaj Stott og Søren Jensen. Foto: Burt Seeger.
Seatown sikrer tredje dagssejr til Nicolaj Stott og Søren Jensen. Foto: Burt Seeger.

Stald Seaside lykønskes af Café Øresunds indehaver, Peter Hæstrup. Foto: Burt Seeger.

I sit 23. forsøg vinder Maria Olsson-trænede Nephertiti for første gang i hænderne på Martin Rodriguez. Foto: Burt Seeger.
I sit 23. forsøg vinder Maria Olsson-trænede Nephertiti for første gang i hænderne på Martin Rodriguez. Foto: Burt Seeger.

Glæder hos Maria og Magnus Olsson efter Nephertitis sejr. Foto: Burt Seeger.
Glæde hos Maria og Magnus Olsson efter Nephertitis sejr. Foto: Burt Seeger.

Tom Glæsner Larsen overrækker ærespræmie til Magnus Olsson. Foto: Burt Seeger.
Tom Glæsner Larsen overrækker ærespræmie til Magnus Olsson. Foto: Burt Seeger.

Dina Danekilde-trænede Fredricka sejrer let i Super Sprint under Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Dina Danekilde-trænede Fredricka sejrer let i Super Sprint under Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Fredricka modtages efter sejren Super Sprint. Foto: Burt Seeger.
Fredricka modtages efter sejren Super Sprint. Foto: Burt Seeger.

Barnaby/Marcos Robaldo slår contra på The Pope/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Barnaby/Marcos Robaldo slår contra på The Pope/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Barnaby/Marcos Robaldo med ejer/træner Allan Thelix. Foto: Burt Seeger.
Barnaby/Marcos Robaldo med ejer/træner Allan Thelix. Foto: Burt Seeger.

Cornelia aflægger maidentitlen under Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.
Cornelia aflægger maidentitlen under Carlos Lopez. Foto: Burt Seeger.

Cornelia og Carlos Lopez modtages af medejer Jes Henneberg. Foto: Burt Seeger.
Cornelia og Carlos Lopez modtages af medejer Jes Henneberg. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top