fbpx

Eventyrlig Oaks-aften for Vanja, Valmir og SGS III

Tre sejre samme aften – heriblandt i både Svenskt Oaks og Altamiralöpning – og sammenlagt 950.000 kronor i præmier. Sådan lød mandagens facit for træner Vanja Sandrup og jockey Valmir de Azeredo.


Sambaheat/Valmir de Azeredo nedkæmper indvendige Siphon River/Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Sambaheat/Valmir de Azeredo nedkæmper indvendige Siphon River/Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Først vandt Sambaheat 3-årshandicap over 1200 meter med 50.000 kroner i førstepræmie. Og det var for alvor med til at skyde Oaks-dagen i gang for Sandrup og Azeredo, der bagefter indfriede favoritværdigheden med SGS IIIs Marta i Altamiralöpning.

Marta var helt overlegen i opgøret og sikrede en førstepræmie på 200.000 kroner til SGS III, en anpartsstald som Vanjas mor, Christina Sandrup, er primus motor i. Det blev i øvrigt en double til avlshingsten Appel Au Maitre, som både er far til vindende Marta og til andenhesten Appelé Amour.

Marta og Valmir De Azeredo på vej mod sejren i Altamiralöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Marta og Valmir De Azeredo på vej mod sejren i Altamiralöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Marta er ud af den vindende Speightstown-datter Seattle Speight og opdrættet af Buck Racing. Hun kostede blot 90.000 kroner på Scandinavian Open Yearling Sale i 2016 og har nu rundet 834.000 kronor inklusiv hesteejerpræmier efter 10 starter som 2- og 3-årig.

Reprise: Altamiralöpning


Bearfoot vinder Svenskt Oaks under Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Bearfoot vinder Svenskt Oaks under Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Samme konstellation – Vanja Sandrup, Valmir de Azeredo og SGS III – stod lidt senere på aftenen også bag den for mange overraskende Oaks-vinder Bearfoot, som i et sent udvendigt angreb fik overtaget på Hans Adielssons indvendige Reet Petite, som efter et smart ridt af Oliver Wilson var tæt på at skabe en lige så stor overraskelse.

På tredjepladsen var Wido Neuroths Zahara endnu engang uheldig, idet hun blev fanget indvendigt bag den trætte frontrunner Lady In Focus og derefter måtte skifte spor flere gange for at få plads til angreb.

Siden fulgte totalisatorfavoritten Hedgerow Fizz foran Appel La Légende og Fingerprints på de sidste præmiepladser.

Vanja Sandrup nyder sin eventyrlige Oaks-aften. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Vanja Sandrup nyder sin eventyrlige Oaks-aften. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Bearfoot sikrede med Oaks-sejren en førstepræmie på 700.000 kronor, og det bragte hende akkurat over millionen når de svenske bonuspræmier medregnes.

Hoppen er opdrættet af Alebäcks Stuteri og efter den tidligere stjernesprinter Verde Mar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top