fbpx

Let Oaks-test for Adielssons Hedgerow Fizz

Hans Adielsson startede to af onsdagens seks deltagere i Svenskt Oaks Trial på Jägersro, og det endte med en første- og tredjeplads.


Hedgerow Fizz og Elione Chaves vinder Svenskt Oaks Trial foran Steps' Divine/Carlos Lopez og Reet Petite/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hedgerow Fizz og Elione Chaves vinder Svenskt Oaks Trial foran Steps’ Divine/Carlos Lopez og Reet Petite/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Sejren gik til Pastorius-datteren Hedgerow Fizz, der under Elione Chaves let nedkæmpede favoritten Steps’ Divine/Carlos Lopez over de sidste 450 meter.

På tredjepladsen fulgte danskopdrættede Reet Petite/Oliver Wilson, hvorefter der blev mange længders afstand til Cordelia, Savannah Dream og Éjszépe.

Førstepræmien i Svenskt Oaks Trial var 50.000 kronor værd for Frackstad Landbruks AB, der ejer den stærke hoppe.

Hedgerow Fizz er ud af den tidligere svenske Kriteriumsvinder Wellness (Sakhee), og dette var hendes ottende karrierestart og anden sejr.

Hedgerow Fizz og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hedgerow Fizz og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hedgerow Fizz kom direkte fra en tredjeplads i Jägersros Derbytest, som blev vundet af Master Bloom foran Gemstone.

Netop Master Bloom fulgte op med at vinde Svenskt Derby Consolation og er nu blandt outsiderne bag King David forud for Dansk Derby 12. august.


Jazz Explosion aflægger maidentitlen i første forsøg under Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Jazz Explosion aflægger maidentitlen i første forsøg under Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

2-årsvinder fra Hallencreutz

Bodil Hallencreutz havde høje forhåndstanker om sin 2-årige debutant Jazz Explosion, og Red Jazz-sønnen levede helt op til forventningerne med en sikker sejr for Maikel Narvaez.

Jazz Explosion slog Dina Danekildes Monaya/Elione Chaves med en længde, hvorefter der var fire længder til feltets storfavorit, Susanne Berneklints Zoo Fun/Carlos Lopez.

Jazz Explosion med træner Bodil Hallencreutz ved siden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Jazz Explosion med træner Bodil Hallencreutz ved siden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Maidensejren var 50.000 kronor værd for Stall SHAB, der igennem Hallencreutz købte hingsten på Goffs UK Breeze Up Sale tilbage i april.

Hallencreutz og Narvaez snuppede endnu en sejr sammen med Half Heaven, der i Silverhandicap vandt årets anden triumf i fem forsøg.


Talk My Talk/Jacob Johansen slår Stricker/Paulo Cardozo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Talk My Talk/Jacob Johansen slår Stricker/Paulo Cardozo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Talk My Talk slog Stricker

Løbsdagen blev indledt med et Guldhandicap over 1730 meter, hvor Lennart Jr Reuterskiölds Talk My Talk og Jacob Johansen besejrede Francisco Castros Stricker/Paulo Cardozo med en kvart længde. Vinderens staldkammerat, Chantaraman/Oliver Wilson, blev tredje før Tenango og Muteki.

Walvis Bay og Manuel Martinez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Walvis Bay og Manuel Martinez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Castro fik dog senere en dagssejr, da Manuel Martinez fik sin skandinaviske comeback-vinder på ryggen af Stald Seasides 3-årige Walvis Bay.

Martinez, der blev hentet fra Chile til Sverige op til Svenskt Derby, har nu valgt at fortsætte resten af sæsonen i Skandinavien, hvor han sammen med Maikel Narvaez er tilknyttet Francisco Castros stald på Jägersro.

Det var for netop Castro og Stald Seaside, at Martinez i 2012 vandt Dansk Derby med Darcy.

Walvis Bay og Manuel Martinez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Walvis Bay og Manuel Martinez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Onsdagens øvrige vindere på Jägersro var Heart Of Baileys/Annie Nilsson Lindahl, Houston Heat/Elione Chaves og Myjoker/Jessica Wadst.

Myjoker og Jessica Wadst. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Myjoker og Jessica Wadst. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Repriser: Jägersro, onsdag 25. juli.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top