fbpx

“Jeg har aldrig været ude for noget lignende”

Flemming Velin har ikke startet hest siden 21. maj. I næsten to måneder har man spejdet forgæves efter hans mange spændende navne. Sygdom eller?


Giuseppe Piazzi, Oliver Wilson og Flemming Velin. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Giuseppe Piazzi, Oliver Wilson og Flemming Velin. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Nej, jeg venter helt enkelt på vandet”, fortæller Velin onsdag morgen.

“Jeg skal ikke have mine heste ud på Klampenborg, som banen er i øjeblikket. Det vil jeg ganske enkelt ikke byde hestene, så hellere vente med at starte dem til næste år, hvis forholdene ikke bedres”.

Én ting er Klampenborgs manglende vand i græsset, men Jägersro er for mange et godt alternativ – hvorfor ikke i dit tilfælde?

”Min heste er ikke dirtheste. Det er græsheste og de skal løbe på græs. Vi træner helt som normalt, og er klar til at starte flere heste lige så snart banen i Klampenborg bliver til det”.

”Jeg skulle også have været til Oslo Cup med Giuseppe Piazzi, men så fik han desværre en hovbyld, og så var det løb kørt. Han er i orden igen, og jeg har ham stående i Scandinavian Oepn. Vi træner med henblik på en start dér, men jeg har min tvivl om banen bliver i orden til det. Manuel Santos rider ham hvis han starter”.

Giuseppe Piazzi/Oliver Wilson sejrer i Firm Management Scandinavian Open Championship (Gr.3). Foto: Burt Seeger / US Photo.
Giuseppe Piazzi/Oliver Wilson ved sejren i Firm Management Scandinavian Open Championship (Gr.3). Foto: Burt Seeger / US Photo.

Flemming Velin har har kun startet i fire løb hidtil i denne sæson, og 2018 kan ende som et rent sabbatår.

Forstår væddeløbsheste i fuld træning, at de ikke skal løbe om kap i alvorens stund?

”Jeg tror kun de er glade for at slippe at løbe på en hård bane. Det spiller ingen rolle”, svarer Flemming Velin.

”Jeg har været med i sporten siden 1955 og har aldrig været ude for noget lignende”.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top