fbpx

60 år i dag: Brian Wilson

Den mangeårige Klampenborg-træner Brian Wilson fylder 60 år i dag. Wilson kom til Danmark i 1977 og havde en flot karriere som jockey – først hos Benny Jensen og siden Gert Hansen.


Brian Wilson. Foto: Annie Iuul.
Brian Wilson. Foto: Annie Iuul.

”Jeg vandt storløbssejre for dem begge”, husker Brian, der opnåede flere klassiske sejre.

”Bedst var tiden hos Gert Hansen, hvor jeg fik chancen med Mads Bomstærk. Han vandt Stockholms Stora Pris to gange, og forinden var han anden i Dansk Derby”.

Det var i det første millionderby i Danmark, året var 1987, med Farandole/Ole Larsen som vinder.

Seks år senere vandt Brian Wilson selv Dansk Derby, og han gjorde det som både træner og jockey med Mongolian Knight.

Brian Wilson på ryggen af sin egentrænede Derbyvinder, Mongolian Knight. Foto: Burt Seeger.
Brian Wilson på ryggen af sin egentrænede Derbyvinder, Mongolian Knight. Foto: Burt Seeger.

”Det er klart, at Derbysejren i 1993 er højdepunktet i karrieren”, fortæller faderen til beslagsmeden Patrick Wilson og dennes lillebror, den tredobbelte championjockey i Klampenborg, Oliver Wilson.

Brian Wilson er den eneste nuværende licenshaver i dansk galopsport, som har vundet et derby som både træner og jockey, og i år har staldens heste vundet over 300.000 kroner.

“Vi skal ikke have den store fejring, men mine drenge kommer forbi med deres kærester, mere kan jeg ikke ønske mig”, slutter Brian.

Galopsport ønsker stort tillykke med dagen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top