fbpx

33 tilbage i Jyllandsløbet – se rankinglisten

Feltet over potentielle kandidater til sejren i 2023-udgaven af Jyllandsløbet skrumper efterhånden ind, og ved seneste indsats forsvandt 16 navne fra listen. Lea Olsen-trænede King Ferdinand er nu øverst som den eneste med et handicap over 80.


King Ferdinand vandt sine tre første starter som 2-årig i fjor – inklusiv Goffs Futurity Stakes på Derbydagen og Herman Sallings Mindeløb – Dansk Kriterium. Herover ses han vinde sidstnævnte opgør foran den senere Vinterfavorit Eagle Eye. Foto: Burt Seeger.

Karin Sallings Goffs Futurity Stakes- og Dansk Kriteriums-vinder King Ferdinand (Elusive Quality) er én blandt tre kandidater i Top-10 fra hjemmebanens Lea Olsen, som også står med samme ejers Sir Jeffrey (Hunter’s Light) og Bengt Adielssons Klarvaken (Appel Au Maitre) i toppen.

Bettina Andersen kan ligeledes mønstre tre kandidater i Top-10: My Poet (Appel Au Maitre), Lucien (Hurricane Red) og Freddie’s Fortune (Giant Sandman).

Stutteri Hjortebo er opdrætter af både King Ferdinand og My Poet, som indtager listens to øverste pladser, og af Freddie’s Fortune, der er nummer seks.

L.T. Racings Alakay aflagde sin maidentitel på Klampenborg og var siden også anden bag Slava Ukraini i Dansk Galops Auktionsløb. Foto: Burt Seeger.

Healthy Horse Racing har opdrættet nummer tre og fire på listen i form af Lucien og Alakay (Wilshire Boulevard).

20 af de 33 tilbageværende kandidater nåede at få et handicap i 2-årssæsonen, og listen blandt heste med tal spænder fra King Ferdinand på 81 til Illusionist (Wilshire Boulevard) på 60.

Jyllandsløbet rides søndag den 2. juli i Aarhus.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top