fbpx

3-årige tophopper gav double til Petersen og Gråberg

Jockey Per-Anders Gråberg stod for hele fire vindere på Jägersros Oaks-søndag, og de to af sejrene var i sadlen på Niels Petersen-trænede hopper.


I Altamiralöpning var Liebling “back to winnings ways” med en overlegen triumf, otte længder foran Dolphin’s Smile.

Liebling havde taget sin seneste sejr i Dianalöpning på Täbys græs, og hun havde endnu aldrig vundet på Jägersro forud for starten i Altamiralöpning.

Alligevel var hun gjort til solid favorit, og hun fik også bevist hvorfor med sin udklassering af de seks konkurrenter. Førstepræmien var 193.150 svenske kroner værd for Stall NOK. Tredjepladsen gik til River Of Dreams, mens de to danske gæster, Nudetnok og Miss Tiffany, blev henholdsvis fjerde og femte.

Helt så overlegen var Familien Nagell-Erichsens Weisse Socken ikke på papiret, men de 2½ længdes afstand hun havde i mål til Magnetic South/Valmir de Azeredo i IKC Opportunity over 1200 meter, kunne let have været større.

Acclamation-datteren, der kom direkte fra en andenplads bag Ragazzo i Polar Cup (Gr.3) på Øvrevoll, førte opgøret fra start til mål og undervejs havde Gråberg fuldkommen styr på begivenhederne.

Sejren var 100.000 kroner værd for Weisse Socken, der af Niels Petersen efterfølgende blev betegnet som “en lille flyvemaskine”, der næste gang måske atter går ud mod ældre heste i Waba Gruppens Sprintløp over 900 meter på Øvrevoll, mens en senere opgave kan blive Täby Open Sprint Championship (L) i Stockholm om en måned.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top