fbpx

3-årige Starlight Song slog ældre fartspecialister på Øvrevoll

Wido Neuroths 3-årige Starlight Song, som i fjor både vandt The Heatherwold Cup og Amacitalöpning for Stall Perlen, har for alvor fundet melodien med opskriften kort distance på græs. Onsdag slog den fukse hoppe en række rigtige fartspecialister over 900 meter på Øvrevoll.


Starlight Song og Jan-Erik Neuroth. Foto: Roger Svalsrød / hesteguiden.com.

Ligesom sidste års danske Oaks-vinder og norske Derby-2’er Sea Lodge (Sea The Stars) er Starlight Song (Starspangledbanner) bedst på græs, og Wido Neuroth udtalte, at han planlægger en tur til Tyskland med begge hopper, som vandt på Øvrevoll denne onsdag. Jan-Erik Neuroth var i bøjlerne på dem begge.

Også Knut O. Arnesen fik to sejre med sig i form af Imperial Dawn (Dawn Approach) og Caio Shark (Kodi Bear), og foruden Jan-Erik Neuroth dobbeltsejrede Willa Schou på ryttersiden med førnævnte Imperial Dawn samt Man Of Devotion (Giant Sandman).

Carlos Lopez, der blev skadet på Klampenborg i lørdags og derfor ikke red på Jyllandsløbsdagen i Aarhus, var tilbage i sadlen og vandt med Niels Petersens 3-årige Pinerolo (Pistachio), som besejrede sin sæsondebuterende staldkammerat Gravity (Wilshire Boulevard) med en halv længde.

Begge heste forventes at starte om præcis en måned på Klampenborg, hvor der findes tre muligheder: The Macallan Dansk Derby, Larch Ærespræmie eller Derby Consolation.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top