
Silver Legend tog fuld revanche i Sensommer Cup
Handicappernes festaften på Klampenborg fredag fik den hovedhistorie, der var lagt op til: I Sensommer Cup leverede Bettina Andersens Silver Legend varen som storfavorit og satte de rivaler på plads, der sluttede foran ham i Golden Mile (L) i maj. Aftenens tre velbetalte handicapfinaler endte alle på svenske hænder, mens 2-årsløbet blev vundet af Young Eagle for L.T. Racing og Veronika Jandová.

