Mislykket start stoppede ikke Twilight Hero
Stine Schäfings 3-årige Twilight Hero var sidst ude af startboksen i onsdagens sæsondebut i et handicap mod ældre heste på Jägersro, men Carlos Lopez red resolut fremad for at forsvare sit indvendige startspor over de 1200 meter. Herfra var der aldrig tvivl om udfaldet, og Twilight Hero sejrede let foran formstærke Art Dealer.