fbpx

18 meldt i Stockholms Stora Pris (Gr.3)

Et opgør mellem Derbyvinderne Our Last Summer, Hurricane Red og Suspicious Mind, krydret med Gruppe-3-vindere som Brownie, Berling, Coprah, Fearless Hunter og den tyske Gruppe-2-vinder Diplomat, er ikke langt fra at blive en kendsgerning.


De ovennævnte er nemlig alle blandt de 18 tilmeldte heste til årets udgave af Stockholms Stora Pris (Gr.3) over 1800 meter på Bro Parks græs.

Løbet rides den 19. juni med 700.000 kronor til vinderen.

Også navne som Appelina, Black Hawk War, Einsteins Folly, El Abandonado, Icecapada, Jubilance, Lord Divine, Marshgate Lane, Pas De Secrets og Ruler Of Course pryder listen til det svenske millionopgør, der i fjor fik en overraskende vinder i Cathrine Erichsen-trænede Coprah, som akkurat formåede at holde hopperne Amie Noire og Icecapada bag sig på stregen.

Syv af sidste års Stockholms Stora-deltagere er blandt de anmeldte igen.

Samme dag som Stockholms Stora Pris (Gr.3) rides også Zawawi Bro Park Vårsprint (L) og Bloomers’ Vase (L) med henholdsvis 22 og 19 anmeldte heste.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top