fbpx

Over 1,7 millioner til hesteejerne på søndag

Det ene storløbsopgør afløser det andet i Malmö på søndag, hvor Jägersro er vært for årets Kriteriumsdag. 12 deltagere er til start i hovedbegivenheden for skandinaviskopdrættede heste, hvor vinderen får en kvart million.


Delacroix. Foto: Roger Svalsrød.
Delacroix. Foto: Roger Svalsrød.

Wido Neuroth har vundet Svenskt Kriterium seks gange tidligere. Første gang var i 2001 med Oregon, siden i 2004 med Xstase, 2006 med Ilo, 2009 med Wellness, 2011 med Cassano og i 2015 med Shalalee.

På søndag sadler Neuroth Delacroix for Stall EOS, som også stod bag Ilo og Cassano – vel at mærke også som både ejer og opdrætter.

Footstepsinthesand-sønnen Delacroix har vundet tre af sine fem starter, heriblandt de to seneste.

I debuten på Øvrevoll slog han staldkammeraten Dardenne, som sidenhen vandt Breeders’ Trophy Juvenile på Bro Park, og senest slog han i Norsk Mesterskap for 2-åringer den skandinaviske 2-årsmester Aconcagua.

Delacroix kommer til start i Svenskt Kriteium med et handicap på 82 – et tal han deler med Hans Adielssons Golden Dollar (Eishin Dunkirk), som i sin seneste start slog Danny K (Eishin Dunkirk) med halvanden længde i SM 2-åriga på Bro Park.

Opdrætningsløbsvinderen Danny K er med igen i Svenskt Kriterium og starter fra handicap 80.


Golden Dollar besejrer Danny K. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Golden Dollar besejrer Danny K. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Hans Adielsson har endnu en deltager med i form af Robinia Face (Appel Au Maitre), som er helsøster til sidste års overlegne svenske Kriteriumsvinder Suspicious Mind.

Robinia Face har endnu ikke vundet i sine tre første starter, men hun leverede sit hidtil bedste resultat senest som anden bag Bodil Hallencreutz-trænede Half Heaven.


Half Heaven vinder foran Robinia Face på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Half Heaven vinder foran Robinia Face på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Netop Half Heaven er også med i Kriteriet og hun er noget så specielt som det sidste afkom nogensinde efter den flerdobbelte championhingst Academy Award (Danehill).

Academy Award fik i sin sidste sæson i stutteriet blot en enkelt hoppe i fol, Per Gotfredsens Cut Best (Final Appearance), og resultatet blev Half Heaven, som Bodil Hallencreutz sammen med Barbro Wehtje købte på Scandinavian Open Yearling Sale i fjor.


Arctic Run/Valmir De Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Arctic Run/Valmir De Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Fredrik Reuterskiöld har haft endnu et stærkt år med sin yngste årgang, og endnu et stortalent viste sig for blot otte dage siden i form af Mr Ascots Arctic Run (Hurricane Run), der med tre længder aflagde sin maidentitel i første forsøg.

Også Jessica Longs Freestyler (Areion) vandt første gang ude på græsset i Göteborg, hvorefter han var kort slået til femtepladsen i iKeyVet Auktionsløb på Klampenborg.

Starten i Svenskt Kriterium bliver hans første på hjemmebanens dirt.

Freestyler vinder i Göteborg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Freestyler vinder i Göteborg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I dag bruger over 20 millioner kunder bet365, når de skal spille på online betting, casino og poker. Vil du have en bet365 bonuskode? Med den nyeste bonuskode kan du fordoble dit første indskud op til 1.000 kroner, og du kan både spille med din bonus på computer og på farten fra din mobil.


King's Son/Oliver Wilson besejrer Desert Eagle/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.
King’s Son/Oliver Wilson besejrer Desert Eagle/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Fra Odense kommer Marc Stott med King’s Son (Mingun), der har vundet en enkelt af sæsonens fem starter, mens det er blevet til en tredjeplads i Skandinavisk Opdrætningsløb bag Danny K og Mont Rose og senest femtepladser i både Breeders’ Trophy Juvenile og Dansk Kriterium bag henholdsvis Dardenne og Sømkongen Carlras.


Bubble Butt/Fanny Olsson. Foto: Svensk Galopp.
Bubble Butt/Fanny Olsson. Foto: Svensk Galopp.

Kriteriumfeltets eneste Stockholm-gæst er Lars Kelps Bubble Butt (Helsinki), som aflagde maidentitlen over 1200 meter græs hjemme på Bro Park i midten af august og senest startede for første gang på dirt over 1600 meter, hvor hun var anden bag Sasha Waltz.


Gold Tyranny/Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Gold Tyranny/Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Endelig sadler Lennart Jr Reuterskiöld tre heste i form af Stormy Ocean (Mingun), Spicy Mix (Motivator) og Gold Tyranny (DEN).

Alle tre har vundet i år, men Jacob Johansen – der har reddet hestene i samtlige deres tidligere starter – har valgt Omar Zawawis danskopdrættede Gold Tyranny, som senest besejrede Lambada Cup-triumfatoren Trickbag og ligesom Spicy Mix fik et handicap på 77.

Øvrige storløbsopgør på Kriteriumsdagen omfatter Götalandlöpning, Peas And Carrots Mile og Jockeyklubbens Avelslöpning – alle om 200.000 kroner – samt Funktionärernas Pris om 150.000.

Spillerne forkæles med både V64, V4 og Dagens Dubbel!

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top